Udenfor Nettet: Den Stigende Trussel fra Internetnedlukninger i Syrien, Irak, Algeriet og Udenfor

• Forståelse af Landskabet for Internetnedlukninger
• Fremvoksende Taktikker og Værktøjer Bag Netværksnedlukninger
• Nøglespillere og Interessenter i Internetkontrol
• Forventet Forekomst og Udvidelse af Internetforstyrrelser
• Fokus på MENA: Mønstre og Drivere af Forbindelsesnedlukninger
• Forudseelse af Næste Bølge af Internetrestriktioner
• Navigere i Risici og Bygge Modstandsdygtighed Mod Digitale Nedlukninger
• Kilder & Referencer

“I dele af verden slukker myndighederne bogstaveligt talt for internettet på rutinemæssig basis.” (kilde)

Forståelse af Landskabet for Internetnedlukninger

Fænomenet med regeringspålagte internetnedlukninger, ofte omtalt som “internet kill switch”, er blevet et tilbagevendende værktøj for statslig kontrol i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger bliver typisk retfærdiggjort af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, offentlig orden eller for at forhindre snyd under nationale eksamen. Dog har de betydelige konsekvenser for borgerlige friheder, økonomisk aktivitet og adgang til information.

• Syrien: Siden borgerkrigens start har Syrien oplevet hyppige og langvarige internetnedlukninger. Regeringen har brugt nedlukningerne til at undertrykke dissent og kontrollere informationsstrømmen under urolige perioder. I 2023 implementerede Syrien flere landsdækkende nedlukninger, især i forbindelse med følsomme politiske begivenheder (Access Now).
• Irak: Irak har institutionaliseret internetnedlukninger, især i forbindelse med de årlige gymnasieeksamener. I juni 2023 beordrede regeringen daglige internetnedlukninger i flere timer over to uger, hvilket påvirkede millioner af brugere og forstyrrede virksomheder (Al Jazeera). Disse foranstaltninger har mødt kritik fra digitale rettighedsgrupper og den private sektor.
• Algeriet: Ligesom Irak har Algeriet gentagne gange afskåret internetadgang under nationale eksamener. I juni 2023 pålagde myndighederne landsdækkende nedlukninger i flere dage, der påvirkede ikke kun studerende, men også den bredere økonomi og offentlige tjenester (Reuters).

Denne tilbagevendende nedlukninger har vidtrækkende konsekvenser. Ifølge Cost of Internet Shutdowns 2023-rapporten kostede sådanne forstyrrelser den globale økonomi over 23,7 milliarder dollars i 2022, med Syrien, Irak og Algeriet blandt de største bidragydere. Nedlukningerne hindrer også humanitære operationer, begrænser ytringsfriheden og underminerer tilliden til digital infrastruktur.

Ser man fremad, kan andre lande i regionen og udenfor følge trop. Nationer med historik af politiske uroligheder eller eksamensrelaterede nedlukninger—såsom Sudan, Etiopien og Indien—er i risiko for at adoptere lignende taktikker. Tendensen understreger det presserende behov for international fortalervirksomhed og politiske interventioner for at beskytte åbent og pålideligt internetadgang over hele verden.

Fremvoksende Taktikker og Værktøjer Bag Netværksnedlukninger

Internet kill switches—regeringspålagte landsdækkende nedlukninger af digital forbindelser—er blevet en tilbagevendende taktik i lande, der oplever politisk uro, sikkerhedsproblemer eller endda standardiserede eksamener. I 2023 og begyndelsen af 2024 har Syrien, Irak og Algeriet skilt sig ud for deres gentagne brug af dette platte instrument, hvilket rejser bekymringer om menneskerettigheder, den økonomiske indvirkning og det udviklende værktøjssæt af digital undertrykkelse.

• Syrien: Den syriske regering har en lang historie med internetnedlukninger, der ofte falder sammen med militære operationer eller politiske jubilæer. I 2023 dokumenterede Access Now flere landsdækkende nedlukninger under gymnasieeksamener, en praksis der blev retfærdiggjort af myndighederne som et middel til at forhindre snyd. Disse nedlukninger, der nogle gange varede flere timer, forstyrrede ikke kun studerende, men også virksomheder og humanitære operationer.
• Irak: Irak har institutionaliseret internetnedlukninger i eksamensperioder, hvor Kommunikationsministeriet beordrer nedlukninger over hele landet. I juni 2023 rapporterede Al Jazeera, at regeringen afskår internetadgang i flere timer på flere dage, hvilket påvirkede millioner. De økonomiske omkostninger er betydelige: Top10VPN estimerede, at Irak mistede over 40 millioner dollars på grund af nedlukninger i 2023 alene.
• Algeriet: Algeriet har også normaliseret internetnedlukninger under baccalaureate-eksamensæsonen. I juni 2023 rapporterede Reuters, at myndighederne implementerede daglige nedlukninger, der påvirkede både mobil- og fastnettelefontjenester. Disse foranstaltninger, der var rettet mod at dæmpe eksamenslæksager, har mødt kritik fra digitale rettighedsgrupper for deres brede collateral skade.

Værktøjerne bag disse nedlukninger spænder fra centraliseret kontrol af statsligt ejede ISP’er til lovgivningsmandater, der pålægger private udbydere at overholde. Dybdepakkeinspektion (DPI) og trafikfiltreringsteknologier bliver i stigende grad anvendt til at blokere specifikke tjenester eller begrænse forbindelsen, som beskrevet af Oxford Martin School.

Hvem er næste? Tendensen spreder sig. I 2024 har lande som Etiopien, Indien og Pakistan også taget tilflugt til internetnedlukninger under protester eller eksamener (Access Now #KeepItOn Rapport). Efterhånden som digital infrastruktur bliver mere centraliseret, og regeringer erhverver mere sofistikerede censurværktøjer, stiger risikoen for tilbagevendende nedlukninger—hvilket truer forbindelsen, økonomisk stabilitet og grundlæggende rettigheder verden over.

Nøglespillere og Interessenter i Internetkontrol

Brugen af den såkaldte “Internet kill switch”—den bevidste nedlukning eller begrænsning af internetadgang af regeringer—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger er ofte retfærdiggjort af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, offentlig orden, eller for at forhindre snyd under nationale eksamener. Men de rejser betydelige bekymringer omkring ytringsfrihed, økonomisk disruption og menneskerettigheder.

• Syrien: Siden borgerkrigens start har Syrien oplevet gentagne landsdækkende internetnedlukninger. Regeringen har brugt disse nedlukninger til at kontrollere informationsstrømmen under militære operationer og perioder med uro. For eksempel, i november 2023, oplevede Syrien en stor nedlukning, der varede flere timer, hvilket påvirkede millioner af brugere (Access Now).
• Irak: Internetnedlukninger i Irak er ofte timet i forbindelse med nationale gymnasieeksamener for at forhindre snyd. I 2023 beordrede regeringen flere nedlukninger, der hver varede flere timer, hvilket påvirkede ikke kun studerende men også virksomheder og beredskabstjenester (Al Jazeera).
• Algeriet: Ligesom Irak har Algeriet implementeret årlige internetnedlukninger under baccalaureate-eksamensperioden. I juni 2023 skar myndighederne adgangen af i flere timer hver dag over en uge, hvilket påvirkede millioner og vakte kritik fra digitale rettighedsgrupper (Reuters).

Nøglespillere og Interessenter:

• Regeringer og Reguleringsmyndigheder: Disse organer beordrer og håndhæver nedlukninger, ofte med henvisning til sikkerhed eller offentlig orden.
• Telekommunikationsfirmaer: Både statsejede og private ISPer er tvunget til at overholde regeringens direktiver, sommetider under trussel om licensafgivelse.
• Civil Samfund og Digitale Rettighedsgrupper: Organisationer som Access Now og Internet Freedom Foundation overvåger, dokumenterer og arbejder imod nedlukninger.
• Internationale Organer: De Forenede Nationer og Human Rights Watch har fordømt internetnedlukninger som krænkelser af grundlæggende rettigheder.

Med udbredelsen af digital infrastruktur og stigende politisk uro i forskellige regioner advarer eksperter om, at flere lande kan ty til internetnedlukninger. Nationer med centraliseret internetinfrastruktur eller begrænset ISP-konkurrence er særligt sårbare, hvilket gør “kill switch” til et potent værktøj for statslig kontrol (Brookings Institution).

Forventet Forekomst og Udvidelse af Internetforstyrrelser

Brugen af den såkaldte “internet kill switch”—den bevidste nedlukning eller begrænsning af internetadgang af regeringer—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger bliver ofte retfærdiggjort af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, for at forhindre snyd under eksamener, eller for at dæmpe borgerlige uroligheder. Men hyppigheden og omfanget af disse forstyrrelser stiger, hvilket rejser bekymringer om deres indvirkning på økonomier, borgerlige friheder og den frie informationsstrøm.

• Syrien: Internetnedlukninger har været et vedvarende værktøj for den syriske regering siden borgerkrigens start i 2011. I 2023 oplevede Syrien flere landsdækkende nedlukninger, ofte i forbindelse med militære operationer eller politiske begivenheder (Access Now). Disse forstyrrelser hindrer ikke kun kommunikationen, men også humanitære bestræbelser og økonomisk aktivitet.
• Irak: Irak har set gentagne internetnedlukninger, især under perioder med protester eller politisk ustabilitet. I 2023 pålagde myndighederne flere nedlukninger for at forhindre eksamenssnyd og kontrollere information under demonstrationer (Al Jazeera). De økonomiske omkostninger ved disse nedlukninger er betydelige, med estimater, der antyder tab på op til 40 millioner dollars om dagen under landsdækkende nedlukninger (Top10VPN).
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger under de årlige baccalaureate-eksamener, med landsdækkende nedlukninger der finder sted i flere timer hver dag over en uges tid. I 2023 fortsatte denne praksis, hvilket påvirkede millioner af brugere og vakte kritik fra digitale rettighedsgrupper (Human Rights Watch).

Ser man fremad, er det forventet, at tendensen med internetforstyrrelser vil udvide sig. Ifølge #KeepItOn 2023-rapporten nåede antallet af regeringspålagte nedlukninger verden over et rekordhøjt niveau, med 187 hændelser i 35 lande. Eksperter advarer om, at efterhånden som digital aktivisme og online mobilisering vokser, kan flere regeringer ty til internet kill switches, især i regioner med kommende valg eller politisk uro. Lande med skrøbelige politiske miljøer eller historik med informationskontrol—såsom Etiopien, Indien og Myanmar—betegnes som værende i høj risiko for fremtidige nedlukninger.

Den stigende normalisering af internetnedlukninger i Syrien, Irak og Algeriet sætter en bekymrende præcedens, der signalerer, at flere nationer kan adoptere lignende taktikker i lyset af opfattede trusler, hvilket har dybe implikationer for digitale rettigheder og økonomisk stabilitet.

Fokus på MENA: Mønstre og Drivere af Forbindelsesnedlukninger

Mellemøsten og Nordafrika (MENA) regionen har været vidne til et problematisk mønster af tilbagevendende internetnedlukninger, ofte udløst af politisk uro, sikkerhedsproblemer eller forsøg på at kontrollere informationsstrømmen. Lande som Syrien, Irak og Algeriet er blevet emblematiske for denne tendens og har anvendt såkaldte “internet kill switches” til at forstyrre forbindelser på national eller regional skala.

• Syrien: Siden borgerkrigens start i 2011 har Syrien oplevet hyppige og langvarige internetnedlukninger. Disse nedlukninger bliver typisk pålagt af staten under militære operationer eller perioder med øget protestaktivitet. For eksempel, i maj 2023 skar den syriske regering internetadgang i flere regioner under gymnasieeksamener, en praksis der gentages årligt for at forhindre snyd (Access Now).
• Irak: Irak har en veldokumenteret historie med internetforstyrrelser, især under tider med borgerlige uroligheder. I oktober 2019 pålagde regeringen en nær total internetnedlukning midt i masseprotester, med det formål at kvæle organisatoriske aktiviteter og spredning af protestvideoer. Mere for nylig, i 2023, begrænsede myndighederne igen adgangen under eksamensperioder og som respons på sikkerhedshændelser (Human Rights Watch).
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger under baccalaureate-eksamensæsonen, med landsdækkende nedlukninger der finder sted årligt siden 2016. I juni 2023 skar regeringen igen mobil- og fastnetinternetadgang i flere timer hver dag over en uge, hvilket påvirkede millioner af brugere og forstyrrede virksomheder (Reuters).

Denne tilbagevendende nedlukninger drives af en kombination af faktorer: bestræbelser på at forhindre eksamenssnyd, undertrykke dissent og opretholde regimets stabilitet. Den tekniske gennemførlighed af sådanne nedlukninger muliggøres af centraliseret internetinfrastruktur og stats kontrol over de større telekommunikationsudbydere.

Ser man fremad, er andre MENA-lande med lignende regeringsmodeller og centraliserede telekomsektorer—såsom Egypten, Sudan og Iran—fortsat i høj risiko for fremtidige nedlukninger. Faktisk oplevede Sudan en næsten total internetnedlukning under konflikten i 2023 mellem rivaliserende militære fraktioner (BBC). Efterhånden som digital forbindelser bliver mere kritiske, er truslen om politisk motiverede internetforstyrrelser i regionen sandsynligvis fortsat, hvilket rejser presserende bekymringer for menneskerettigheder, økonomisk stabilitet og informationsadgang.

Forudseelse af Næste Bølge af Internetrestriktioner

Internetnedlukninger—ofte omtalt som “kill switches”—er blevet et tilbagevendende værktøj for regeringer, der søger at kontrollere information, undertrykke dissent eller håndtere nationale kriser. I 2024 har lande som Syrien, Irak og Algeriet fortsat implementeret landsdækkende eller regionale internetnedlukninger, hvilket rejser bekymringer om normaliseringen af denne praksis og dens potentielle spredning til andre regioner.

• Syrien: Den syriske regering har en lang historie med internetnedlukninger, især under perioder med politisk uro eller militære operationer. I 2023 og begyndelsen af 2024 dokumenterede Access Now flere nedlukninger, ofte i forbindelse med sikkerhedsoperationer eller eksamensperioder for at forhindre snyd. Disse nedlukninger kvæler ikke blot dissent, men forstyrrer også det daglige liv og økonomisk aktivitet.
• Irak: Irak har gentagne gange pålagt internetnedlukninger, især under nationale eksamener og protester. I juni 2023 beordrede regeringen flere timers daglige internetnedlukninger for at forhindre eksamenssnyd, hvilket påvirkede millioner af brugere (Al Jazeera). Lignende foranstaltninger blev observeret i 2024, hvor myndighederne henviste til sikkerheds- og akademisk integritet som begrundelser.
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger under baccalaureate-eksamensperioden siden 2016. I juni 2023 skar regeringen igen adgangen landsdækkende i flere timer hver dag over en uge (Reuters). Dette tilgang, der sigter mod at dæmpe snyd, har fået kritik for sin brede økonomiske og sociale indvirkning.

Denne tilbagevendende nedlukninger har sat en præcedens i regionen, og digitale rettighedsgrupper advarer om, at andre lande måske følger trop. Ifølge Top10VPN så vi i 2023 et rekordhøjt antal på 283 internetnedlukninger i 39 lande, hvor Mellemøsten og Nordafrika (MENA)-regionen tegner sig for en betydelig andel. Normaliseringen af internet kill switches i Syrien, Irak og Algeriet kan opmuntre nabostater, der står over for politisk ustabilitet eller social uro, til at vedtage lignende taktikker.

Ser man fremad, er lande med kommende valg, igangværende protester eller sikkerhedsproblemer—som Iran, Sudan og Etiopien—i højere risiko for at implementere internetnedlukninger. Tendensen understreger det presserende behov for international fortalervirksomhed og politiske interventioner for at beskytte digitale rettigheder og sikre uafbrudt adgang til information.

Navigere i Risici og Bygge Modstandsdygtighed Mod Digitale Nedlukninger

Internetnedlukninger—ofte udløst af regeringspålagte “kill switches”—er blevet et tilbagevendende fænomen i flere lande, især Syrien, Irak og Algeriet. Disse nedlukninger bliver typisk retfærdiggjort af myndighederne som nødvendige for national sikkerhed, dæmpe misinformation eller forhindre snyd under nationale eksamener. Men konsekvenserne for civilsamfundet, økonomisk aktivitet og digitale rettigheder er dybe og vidtrækkende.

• Syrien: Siden borgerkrigens start har Syrien oplevet hyppige og langvarige internetnedlukninger. Regeringen har brugt nedlukninger som et værktøj til at kontrollere informationsstrømmen og undertrykke dissent. I 2023 rapporterede Access Now flere tilfælde af landsdækkende nedlukninger, ofte i forbindelse med militære operationer eller politisk uro.
• Irak: Irak er berygtet for at pålægge internetnedlukninger under perioder med protester eller politisk ustabilitet. I 2022 og 2023 skar regeringen gentagne gange adgangen til sociale medier og internettet generelt for at kvæle demonstrationer imod regeringen og forhindre spredning af protestvideoer (Human Rights Watch). Disse handlinger har forstyrret virksomheder, uddannelse og beredskabstjenester.
• Algeriet: Algeriet har institutionaliseret internetnedlukninger under de årlige baccalaureate-eksamener for at forhindre snyd. I juni 2023 implementerede landet daglige nedlukninger i flere timer, hvilket påvirkede millioner af brugere og medførte betydelige økonomiske tab (Al Jazeera).

Denne tilbagevendende nedlukninger understreger en problematisk tendens: normaliseringen af digital undertrykkelse som et styringsværktøj. Ifølge Cost of Internet Shutdowns 2023 rapporten kostede globale internetnedlukninger verdensøkonomien over 23,7 milliarder dollars i 2022, hvor Mellemøsten og Nordafrika (MENA)-regionen tegner sig for en betydelig andel.

Ser man fremad, er lande med historik af politisk uro eller centraliseret kontrol over telekommunikationsinfrastruktur—som Iran, Etiopien og Myanmar—i højere risiko for fremtidige nedlukninger. Udbredelsen af “kill switch”-kapabiliteter, ofte muliggjort af statsejede telekommonopoler, rejser presserende spørgsmål omkring digitale rettigheder og civilsamfundets modstandsdygtighed over for statsligt pålagte forbindelsesforstyrrelser.

At opbygge modstandsdygtighed kræver en flerstrengede tilgang: at deltage i juridiske beskyttelser, investere i decentraliseret internetinfrastruktur og støtte digital literacy og omgåelsesværktøjer. Efterhånden som truslen om internetnedlukninger vokser, så vokser også nødvendigheden for koordineret global handling for at forsvare åben og pålidelig adgang til den digitale verden.

Kilder & Referencer

• Internet Kill Switch: Recurring Blackouts in Syria, Iraq, Algeria – And Who’s Next?
• Access Now
• Al Jazeera
• Cost of Internet Shutdowns 2023 report
• United Nations
• Human Rights Watch
• Brookings Institution
• BBC

https://youtube.com/watch?v=h3ENcPsorQk